|
|

Har du nogen sinde siddet inde i din campingvogn og set ud på et par
majestatiske løver? Hvis ikke, så besøg Camping' 09, og oplev det på
Caravan Ringens store stand i hal H, hvor du kan møde mange af dyrene
fra den Afrikanske Savanne.
Velkommen til en ny campingsæson, der, traditionen tro, starter med
årets første store campingudstilling i Bella Centret. Camping'09
indeholder alt det du kan forlange af en spændende og informationsrig
udstilling. Her finder du både autocampere, campingvogne, teltvogne,
telte, fortelte, udstyr, campingpladser, oplevelser, samvær, nærvær og
ikke mindst en hel masse forventninger, hos både udstillere og publikum,
om en oplevelsesrig campingårgang. Sæson 2009 er startet. Kom og besøg
Bella, og se de mange nyheder.

Sådan finder du rundt i Bella Centret. Den første weekend er der
udstilling i Hal H, der ligger ved indgang Øst, mellemhallerne B,
"teltet" C og centerhal E. I anden uge, hvor der også er Ferie'09, tages
også hal C i brug. Du finder Campingferie.dk på LMC's stand i Hal H,
lige ved indgangen til Hal B3.

Danmarkspremiere - Dethleffs Areo Style er en ny serie på fem
forskellige modeller, 3 for det rejsende par og 2 for børnefamilierne,
der er spækket med nye og spændende detaljer, som er valgt og udviklet i
samarbejde med en gruppe af Dethleffs mange faste kunder. Du finder den
spændende vogn i Hal H.

Danmarkspremiere - Isabella Unico er et nyt fortelt fra Isabella, som
først og fremmest kendes på sine flotte buede former. Med et stel i
lette aluminiumstænger og ekstra store vinduesarealer, er der udsigt til
nye spændende former på campingpladserne. Du kan se to af de nye telte
på Isabellas stand i Hal B.

Autocamp fra Låsby, der har forhandlingen af autocampere fra
EuraMobil, Karmann, Hobby og Concorde, udvider i de kommende måneder
sortimentet med autocampere fra Adria. Autocamp er bl.a. valgt på
baggrund af sit store engagement og seriøsitet i at kunne levere
autocampere til alle formål. Du finder Autocamp sammen med de andre
autocamperudstillere i Hal C.

Peter fra CombiCamp viser her den flotte blå og lyse Country model, som
du kan finde, sammen med de andre CombiCamp modeller i Hal B. Når
forteltet er monteret, er der masser af "udendørs leverum", hvor du kan
nyde døgnets rytme.

Danmarkspremiere - Campingdynastiet Dvinge udvider med endnu en
campingplads. Camping Kawan Mitte, der ligger bare 12 km fra Flensborg,
lige midt i et spændende hjørne af vores store nabo mod syd. Udover kort
afstand til mange interessante indkøbsfaciliteter, er der masser af både
historiske, kulturelle og natur seværdigheder. Og så er Camping Kawan
Mitte selvfølgelig med i CampingCheque ordningen. Du kan bl.a. møde
Camilla, Sven samt lejrparret Hans og Anette fra Camping Kawan Mitte i
Hal B.

Rundt omkring i Hal B finder du flere salgsstande med campingudstyr og
tilbehør. I Hal B, lige ved indgangen til Hal C, finder du en ekstra
veludstyret markedsplads fra Kattinge Caravan, hvor Ole, Leo og Lars
står klar med en række gode tilbud.

I Hal H, lige ved indgangen til hal B, finder du Trekroner Forsikring,
der udover at kunne svare på forsikringsspørgsmål, også har 2
konkurrencer du kan deltage i. I den ene er der kvik afregning, for
lander lykkehjulet på Hjem Is, kommer Martin, Kim eller Flemming straks
med en hurtig velsmagende gevinst.

På Tabberts Stand i Hal H, lige ved indgang Øst, kan du bl.a. møde Karin
og Freddy Boyner, mangeårig Tabbert forhandler fra Sorøvej i Slagelse.
Karin og Freddy er begge klar til at vise dig den nye årgang af Tabbert
Rossini. Kom forbi, og bliv overrasket over hvor meget campingvogn du
kan få for dine penge.

Danmarkspremiere - På Caravelair standen i Hal H, finder du bl.a. møder
Heidi fra Jyderup Camping Center og Birgitte fra Bijé Fritid og Camping
i Helsinge. En af de modeller du må forbi er den nye Caravelair Ambiance
Style 455.

2009 Nyhed - En af årets mange nyheder fra Fendt er
kampagnemodeller Fendt Saphir Style 470 TFB, der også har fået tilnavnet
Baronessen. På Fendt standen i Hal H, kan du bl.a. møde Preben Nielsen
fra Holbæk CaravanCenter, der altid er klar til at vise sin baronesse
frem.

HKS Campingshop, der først og fremmest er en internetbutik, tager
besøger stort set altid landets store og små campingudstillinger. På
billedet ser du Bo og Claus, som du kan møde på standen i Hal B. Her kan
du både se og købe flere udvalgte varer fra netbutikken, f.eks.
toiletvæsker fra CampForever, HKS eget "husmærke", som fås i en lang
rækker forskellige udstyrs- og tilbehørsprodukter - lige fra fortelte og
telte over campingmøbler til service, kiler og pløkker.

John Damgaard fra Dansk Teltimport, der er agent for Svenske Telt, viser
her Sun Side, et solsejl med fastsyede sider, hvortil du også kan få et
løs frontstykke. Sun Side fås i to forskellige farvevarianter, og du kan
de den en på Dansk Teltimports stand i Hal B.

Danmarkspremiere - Safari Caravan i Struer har traditionen tro en stand
i Hal H. Her viser de bl.a. en helt ny Safari campingvogn, der udover et
ekstra stort toiletrum også har en tværvendt børnekøje henover
gaskassen. Du vil senere får er nærmere beskrivelse af den nye vogn.

Sidst, men ikke mindst, må vi ikke glemme os selv. Du kan finde
Campingferie.dk på vores stand sammen med LMC i Hal H. Her ser du Jann
filme er indslag til den kommende måneds Campingmagasin, der vil blive
bragt på DK 4 og som bagefter kan ses på vores egen TV portal. Møs op på
standen og lad os få en campingsnak, og høre mere om vores nye 2009
program.
Skrevet af: Jens-Peder Rasmussen
© www.campingferie.dk 2009
|